Det franske orangeri
Det franske orangeri er en glastilbygning nord for Aalborg. Orangeriet er blevet tilføjet til et hus, der oprindeligt er bygget i midten af 1970’erne. Tilbygningen har eksklusive materialevalg for at skabe en tilpasset udvidelse af huset og et rum med en charmerende atmosfære.
Med samme mursten som huset og med glas-system fra Drivadan, er det franske orangeri forsynet med en bred foldedør, der åbner hele langsiden op ud imod terrassen og haven. I glastaget er der installeret et fuldautomatisk klimastyringssystem, der regulerer temperaturen i orangeriet og holder det behageligt varmt på solskinsdage.
Terrassen udenfor tilbygningen er blevet lagt i samme sildebensmønster og igen med samme mursten som huset, mens en dobbeltterrassedør fra husets stue åbner op til orangeriet, således at boligen kan smelte sammen med orangeriet.
35 m² u-isoleret glasbygning
Taghældning: 25°
Stål: Rå
Aluminium: Lakeret i dybsort RAL 9005
Glas: 4 mm hærdet sikkerhedsglas
Klimastyring: Temperaturstyring af vinduer i tag
houseINgarden
Beliggenhed: Vodskov
Opført: 2021
Areal: 35 m²
Bygherre: Privat
Arkitekt: Rasmus Jensen ARKITEKT MAA
Konstruktion og montage: Drivadan A/S