Vælg en side

FAQ / generelle spørgsmål & svar

- Hvad koster det at bygge et orangeri ?

Vi har lavet en orangeriprisberegner øverst her på siden, hvor du kan indtaste dine valg.

- Hvad koster en udestue på 30 m2 ?

Erfaringsmæssigt ligger prisen på et orangeri på 30m2 fra kr. 550.000 op til 1.000.000 alt efter valg og løsninger.

- Hvad er med i prisen i jeres beregninger?

Prisen indeholder de indledende skitser, ansøgning om byggetilladelse, tegninger til håndværkere samt opførelsen af orangeriet med fundament, betongulv, mur, stålspær, glas, aluminium-sprosser samt selve montagen på stedet.

- Er et orangeri en tilbygning ?

Et orangeri er ikke en udvidelse af boligarealet – byggeteknisk vil et orangeri ofte betegnes som en uopvarmet udestue, hvor man skal adskille til resten af huset med eksempelvis en terrassedør.

- Hvor stort et orangeri må man bygge uden tilladelse?

Hvis man har tiltænkt at sidde længerevarende ude i sit orangeri, vil det byggeteknisk betegnes som en udestue og dermed kræve en byggetilladelse at opføre.

- Kan man selv bygge et orangeri ?

Hvis man har solid erfaring med tilsvarende byggeprojekter i kompleksitet, kan man godt lave de dele af orangeriet, der ikke kræver autorisation til at udføre.

- Hvor stort må et orangeri være ?

Der er ikke på den måde begrænsninger på hvor stort et orangeri må være, dog kan der være byggeretlige bestemmelser, der foreskriver hvor meget man må bygge på sin grund eller matrikel.

- Hvad er forskellen på et drivhus og et orangeri ?

Ofte bruges drivhuset primært til at dyrke planter og afgrøder, normalt for at forlænge vækstsæsonen, hvor et orangeri har mere fokus på ophold og aktivitet med en stemning af have og til overvintring af mere eksotiske plantetyper.

- Hvad er forskellen på en udestue og en havestue ?

Ofte bruges udestuen primært til ophold på årstider, hvor det er for blæsende eller koldt i haven, hvor havestuen er mere alsidig og et multifunktionelt rum og tilpasset ejerens behov og ønsker.

- Kan et orangeri godkendes til beboelse ?

Det er vanskeligt at få et orangeri godkendt til beboelse, da det kræver at rummet overholder nogle strenge energikrav, som er svære at nå med meget glas i facader og tag.

- Hvilken type glas bruges til orangerier ?

Ofte benyttes 4mm enkeltlags hærdet glas til traditionelle orangerier uden permanent opvarmning. I nogle tilfælde termoruder med 2 eller 3-lags opbygning, men den løsning kræver varme på bygningen.

- Hvor lang tid tager det at opføre ?

Opførelsen af et orangeri tager fra 2 til 3 måneder alt efter størrelse og kompleksitet.

- Kan man bygge et orangeri uden tilladelse fra kommunen ?

Hvis man har tiltænkt at sidde længerevarende ude i sit orangeri, vil det byggeteknisk betegnes som en udestue og dermed kræve en byggetilladelse at opføre.